OM MIG
Helle
Mit navn er Helle. Jeg er søvnspecialist og foredragsholder. Oprindeligt er jeg uddannet tandlæge, men via en lidt utraditionel vej endte jeg senere i en forskende rolle hos flere store medicinalvirksomheder. Undervejs uddannede jeg mig til coach – og i dag arbejder jeg dedikeret med søvn.
Mine mange år i medicinalbranchen har givet mig en solid forståelse for evidens og for, hvordan man læser og anvender videnskabelig litteratur i praksis. Netop det evidensbaserede aspekt er en af grundpillerne i et forløb hos mig. Forståelsen af, hvordan søvnen opstår, hvordan vi forbliver i søvnen, og hvad der kan forstyrre den proces, er afgørende for at kunne skrue på de rigtige knapper og skabe varige søvnforbedringer.
De seneste år har jeg haft langt over 100 klienter gennem mit 1:1-søvnforløb. Det har givet mig stor indsigt i, hvad der skal til for at få den gode nattesøvn tilbage – og fastholde den.
Funfacts: For tre år siden fandt jeg endelig min sport – nemlig roning. To-tre gange i sæsonen sætter jeg mig ned i den store båd og ror derudad. En af mine andre store passioner er lydbøger, og jeg hører nærmest alt, hvad jeg kan komme i nærheden af – faglitteratur såvel som fiktion.
Helle er tilknyttet Hjernerystelsesfyssen som konsulent og arbejder derfor under eget CVR-nummer: 29293333
– CCMI (60 timer)
– Learn.Physio – Concussion Masterclass (2 timer)
– Your Brain Health Level 1+2 (11 timer)
– TBI (Dr. Mark Gordon) (16 timer)
– PCS-rehabilitation (ZH Academy) (3,5 time)